Nyheder

Hvor kommer navnet Aspendos fra?

Hvor kommer navnet Aspendos fra?

Ifølge de græske sagn blev Aspendos grundlagt af græske kolonister, der under anførsel af profeten og helten Mopsos kom til Pamfylien efter Den trojanske Krig ca. 1200 år f.K. Men som andre af byerne i området har der sandsynligvis været en hittittisk bosættelse før grækerne. Aspendos var en af de første byer i regionen, der slog mønter med eget bynavn. På disse
sølvmønter fra det 5. og 4. årh. f.K. hedder byen Estwedilys, hvilket – som i Selge – har forbindelse til det luvi-ske sprog, der blev talt i Sydanatolien helt tilbage til det 3. årtusinde f.K.
Byen spillede ingen særlig vigtig rolle under den græske kolonisering, der ikke adskilte sig fra de øvrige byers udvikling i Pamfylien.
Aspendos var dengang en havneby, idet Köprüfloden (der dengang hed Eurymedon) skabte forbindelse til Middelhavet. I en periode var byen underlagt Lydien i den vestlige del af Lilleasien og kom under persisk styre i 546 f.K. Byen kunne dog – som Side – fortsat præge sine egne mønter, hvilket tyder på en vis grad af selvstændighed.

I 469 f.K. var Aspendos vidne til et berømt dobbeltslag. Efter at grækerne havde hindret den persiske invasion i slaget ved Salamis 480 f.K. og ved Platææ det følgende år, gik de i 478 f.K. i offensiven for at befri de græske byer i Lilleasien. Den athenske flådechef Kimon fordrev
perserne fra Byzans og genåbnede Bosporusstrædet for den græske handel i 475 f.K. og fortsatte til sin død med at bekrige perserne på Lilleasiens kyster. I 469 overraskede han med 200 skibe den persiske flåde i Eurymedons munding og ødelagde den. Herefter sendte han sine bedste krigere i land iført persisk påklædning taget fra fangerne. Da perserne så dem, troede de, at det var deres kammerater, der var blevet frigivet og modtog dem med åbne arme.

Straks udnyttede Kimon situationen, landsatte hæren og nedkæmpede perserne. Herefter blev Aspendos medlem af Det attiskdeliske Forbund, der var oprettet for at bekrige perserne. I 448 blev der sluttet fred mellem grækere og persere, men snart blussede krigen op igen, medens grækerne kæmpede indbyrdes. I 411 generobrede perserne Aspendos og brugte den som flådebase. I 389 f.K. ankrede en athensk flåde op ud for Aspendos for at få byen til at overgive sig. Nu var Aspendos dog ikke interesseret i at blive befriet. Der blev samlet penge ind, der blev givet til flådechefen for at få ham til at afsejle uden at ødelægge noget. Atheneren tog imod pengene, men lod sin soldater nedtrampe kornet på markerne.

Rasende gik Aspendos’s borgere til angreb, og den athenske flådechef blev stukket ned i sit eget telt.
Da Alexander den Store i 333 f.K. marcherede mod Aspendos efter at have indtaget Perge, udsendte byen forhandlere, der bad ham om ikke at oprette en garnison i byen.
Det gik Alexander med til under den betingelse, at byen gav ham de skatter og heste, som de tidligere havde givet til perserkongen.
Herefter drog Alexander til Side, hvor han efterlod en garnison.
Derefter startede han belejringen af Sillyon, hvor han erfarede, at Aspendos ikke havde godkendt den aftale, byens forhandlere havde lavet med ham, og at de forberedte et forsvar af byen. Alexander marcherede straks mod Aspendos. Her havde indbyggerne trukket sig tilbage til murene på akropolis, hvor fra de igen udsendte forhandlere.

Denne gang var det Alexander, der dikterede fredsbetingelserne: En makedonsk garnison skulle installeres i byen, og der skulle hvert år betales 100 guldtalenter og 4000 heste samt afleveres gidsler.
Efter Alexanders død var Aspendos først under Ægyptens ptolomæiske dynasti og derefter det seleukidiske dynasti i Syrien, der begge var grundlagt af Alexanders generaler. I 190 f.K. kom byen under kongeriget Pergamon, der lå i den vestlige del af Anatolien og var allieret med
romerne. Dette skete dog først efter, at Pergamon i 2 felttog i 165 og 159-158 f.K. havde erobret
byen. Da den sidste Pergamonkonge døde 133 f.K., havde han testamenteret sit rige til
romerne. Herefter var Aspendos indlemmet i Romerriget.
Næste gang, kilderne fortæller noget om Aspendos, er i 79 f.K. Det var almindeligt, at de romerske statholdere brugte embedet til at samle sig så meget rigdom som muligt, inden de efter 1-2 år returnerede til Rom eller fik det næste embede. Men nogle var værre end
andre. En af dem var Gaius Verres, der senere blev dømt i Rom for sin udsugning af Sicilien og Kilikien, hvor han var statholder. Han var en stor kunstsamler, og i 79 f.K. stjal han for øjnene af indbyggerne en skibsladning græske statuer fra templer og offentlige pladser. En af
dem var et kendt kunstværk, harpespilleren fra Aspendos, der fik et nyt hjem i hans romerske villa. Samme år var han på tyvetogt i Perge.

Trods skatter og udplyndring og begyndende tilsanding af floden havde Aspendos som de andre romerske byer sin blomstringstid i det 2. og 3. årh. e.K., og det meste af den monumentale arkitektur, der ses i dag, er da også fra denne periode. Adgangen til havet, de frugtbare omgivelser og de skovrige bjerge bag Aspendos var afgørende faktorer i byens udvikling. De vigtigste eksportvarer var vægtæpper broderet med guld og sølv, møbler og statuetter lavet af citronog rosentræ, salt fra den nærliggende Capria-sø, vin, korn, uld og olivenolie og især de berømte Aspendosheste.

Vi kender navnene på nogle få berømte personer fra Aspendos. Andromachos var hærfører og blev statholder i Fønikien og Syrien. Filosoffen Diodorus var langhåret, gik med snavset tøj og bare fødder og tilhørte åbenbart de såkaldte kynikere, hvoraf Diogenes, der boede i en tønde, er den mest kendte.

torsdag, 29 januar 2015 kl. 18:47
Pizzaens Historie

Pizza er en moderne favorit over hele verden, men spørgsmålet er hvordan denne herlige spise er opstået?
Ideen til pizza stammer modsat hvad man ellers skulle tro ikke fra Italien, men derimod Grækenland. Grækerne var de første til at bage flade, runde brød og putte forskellige ting på toppen sammen med en kombination af olivenolie og forskellige krydderier. Var tomaten blevet opdaget på daværende tidspunkt, ville grækerne med garanti også have anvendt den!
Opfindelsen af den italienske pizza
 

Den første til at skabe den klassiske italienske pizza var bageren Raffaele Esposito fra Napoli, Italien. Ifølge legenden ville Esposito skabe en slags brød, der ville adskille sig fra alle andre brødtyper, der blev solgt i Napoli. Han startede med blot at tilføje ost på toppen af brødet, men siden tilføjede han også sauce under osten og lod dejen tage form af en stor rund kage.
Hans opfindelse blev straks et stort hit og Esposito fik til opgave at lave en pizza til Kong Umberto og Dronning Margherita af Italien under deres besøg i Napoli i 1889. Han lavede en pizza med tre farver: Hvid ost, rød tomatsauce og grønne basilikumblade, der skulle afspejle det italienske flag og vise hans loyalitet til sit land. Skaberværket blev navngivet Margherita Pizza efter dronningen og blev en stor succes.


Pizzaen udbredes og udvikles

Pizzaen blev hurtigt spredt til lande som Amerika, England, Frankrig og Spanien, dog uden i starten at opnå den store succes. Dette ændrer Anden Verdenskrig dog på. Under besættelsen af italiensk territorium smagte mange amerikanske og europæiske soldater pizza og bragte mindet med hjem til deres hjemlande. Dette satte for alvor skub i pizzaens internationale udbredelse.
Siden har pizzaen fra den oprindelige Margherita udviklet sig i en masse forskellige retninger.
I dag findes der næsten ligeså mange pizzatyper, som der findes nationaliteter. Eksempelvis har amerikanerne lavet en særlig deep pan variant, der i bedste amerikanerstil er en sand kaloriebombe med ekstra tyk bund, ekstra ost og en sand pærevælling af forskellige toppings.
I Danmark har man tilføjet råvarer som cocktailpølser og bacon, ligesom danske indvandrerpizzeriaer har kædet produkter som kebab og tyrkisk pølse sammen med, hvad vi forstår ved en pizza. At pizzaens indtog som danskernes foretrukne fast food spise så desværre også har medført en øget konkurrence på prisen, hvilket i mange tilfælde er gået hårdt ud over råvarekvaliteten, er en ærgerlig følgevirkning, der potentielt på sigt kan true pizzaens omdømme.
Udviklingen af den klassiske italienske pizza har dog heller ikke stået stille. Den kan i dag fås med en lang række forskellige toppings og ostetyper samt i en særlig indbagt variant – den såkaldte calzone.
Ligesom det er tilfældet med alt andet mad, er pizzaen ej heller et statisk fænomen. Den udvikler sig derimod konstant! Således peger de nyeste tendenser i retning øget fokus på kvalitet og brugen af økologiske råvarer, ligesom det indenfor de seneste par år er blevet muligt at bestille sundere varianter med mindre ost og en bund af fuldkorn.

torsdag, 29 januar 2015 kl. 18:46
Kundernes favorit 2014

Vi kan med glæde meddele vores kunder at vi har fået tildelt prisen kundernes favorit. Det at blive Kundernes Favorit viser, at man kan sit kram.
For at være med skal man have mindst 5 stjerner og mindst 100 bedømmelser. Efter et grundigt tjek er restauranterne så blevet udvalgt.
Det, der bliver målt på, er deres service, kvaliteten af deres mad, prisen, leveringssikkerhed- altså bliver maden leveret til tiden og er den varm, når den kommer frem.

http://www.just-eat.dk/blog/se-hvem-der-er-kundernes-favorit-2014/

torsdag, 29 januar 2015 kl. 18:43
Ny Hjemmeside

 

Vi er i dag gået i luften med et ny hjemmeside, der skal gøre det lettere for dig at bestille mad online udenom telefonventetid. Formålet med det nye site er bl.a. at give vores kunder hurtigere ekspedition og uden telefonventertid. Hjælp os evt. til at blive bedre, vi vil meget gerne have din mening om den nye hjemmeside. Så kontakt os, og fortæl os hvad du synes. Ris og ros er meget velkommen!
 
God fornøjelse!
lørdag, 17 januar 2015 kl. 00:00